Manipulation i nære relationer, ødelægger din livskvalitet

Hvordan undgås manipulation i nære relationer

Der er tre forhold man skal være obs. på, 1) manipulationen skal identificeres 2) man skal kende til manipulation og de teknikker og dynamikker som manipulator benytter, og 3) man skal vide, hvordan manipulationen imødegås. I nærværende artikel beskrives de metoder og dynamikker som manipulator benytter for at opnå den ønskede kontrol. Manipulator påvirker både de overordnede rammer, og den konkrete kontekst. De overordnede rammer referere til den måde manipulator “sætter scenen” dvs. hvordan manipulator definere konteksten og de roller som aktørrene i konteksten tildeles. De overordnede rammer indbefatter også iscenesættelen af konteksten på et tiskontinuum, det kan både være i den aktuelle situation, og mange år ud i fremtiden. Samt inddragelse af flere kontekster og aktører samt udnytte / misbruge skelsættende begivenheder. I artiklen beskrives de konkrete metoder som manipulator benytter. Manipulationen kan være både være rettet direkte mod ofret, og være en indirekte manipulation af ofret. Der er ingen grænser for manipulator, hvis man tænker, at der må være grænser for hvad manipulator kan finde på, så tager man fejl. Manipulator holder sig fx ikke tilbage med sin manipulation, selv om manipulationen er på bekostning af manipulators egne børn. Det skyldes formentlig, at manipulator ikke kan skelne imellem sine egne behov og sine børns behov.

Manipulation

1) Manipulation

Manipulation er karakteriseret ved, at manipulator tilgodeser sig selv på andres bekostning. Manipulationen er skjult for den der bliver manipuleret, så vedkommende ikke aner uråd, og derfor ikke har mulighed for at beskytte sig.

2) Hvor forekommer der manipulation?

I det følgende vil jeg beskæftige mig med manipulation i de nære relationer, men det er ikke kun i nære menneskelige relationer, at der forekommer manipulation.
Der forekommer også manipulation i mange andre sammenhænge, se følgende stikord.
Reklamer, politik, undervisningssystemet, nyhedsmedierne, film og tv, internettet, IT kriminalitet, de sociale medier (fake news), meningsdannere, og i arbejdslivet osv.
Hvis man skal undgå at blive manipuleret, så skal man
1) Blive opmærksom på manipulationen.
2) kende de dynamikker som manipulator benytter.
3) Vide hvordan man skal imødegå manipulationen.
Eksempel: https://www.borger.dk/internet-og-sikkerhed. Er en hjælp til 1) at identificere manipulation og 2) at få indblik i hvordan manipulation kan fremtræde og 3) at kunne imødegå manipulation. Målet for denne artikel er ikke IT kriminalitet, men som nævnt en hjælp til at imødegå manipulation i nære relationer.

3) Artiklens fokus og formål vedr. manipulation
Formålet med artiklen er, at kunne genkende manipulation i nære relationer for, at undgå at blive offer for manipulationen. Artiklen beskriver manipulationsdynamikker i nære relationer, så du bedre vil kunne identificere dynamikkerne, og dermed bedre vil kunne passe på dig selv i de nære relationer.
I det følgende gives der en række eksempler på manipulation i nære relationer, og der beskrives nogle generelle træk og dynamikker ved manipulation. Indsigt i kendetegnene vedr. Manipulationer gør det muligt, at blive opmærksom på, og identificere manipulation når det forekommer for, at du kan imødegå manipulationen. Det er min informants ønske, at de anvendte eksempler benyttes i denne sammenhæng.

4) Manipulation i nære relationer.
Nære relationer er forældre og deres børn samt bedsteforældre og venner.
I det følgende vil jeg beskrive den manipulation, der kan foregå inden for de nære relationer.
Manipulation kan opstå i situationen imellem de tilstedeværende. Manipulation kan også foregå over tid. Dvs. at manipulator forlods påvirker den kontekst som manipulationen skal foregå inden for, det man kalder at ”sætte scenen” ved at ”orkestrere selve situationen og eller konteksten” for, at facilitere manipulationen, så manipulator opnår sine mål. Der er forskellige typer af manipulation og elementer i manipulation som manipulator benytter sig af, hvilket beskrives og eksemplificeres i det følgende.

5) Sproget som manipulations faktor.
Manipulation ved at formulere budskabet som en absolut sandhed. Fx hvis et par skal købe hus sammen, så kan den ene sige ”det er da ”evident” at vi har råd til at købe det hus”. Det at formuleret som en absolut sandhed, det er en kommunikationsform der kendes fra hypnoseteori. Manipulators intentionen med at formulere et budskab som ”en absolut sandhed” er, at den anden ukritisk og uden omtanke godtager budskabet. Når man formulere noget som en absolut sandhed, er der en implicit forventning om, at budskabet godtages. Afsender tager på den måde stilling på modtagers vegne.
Sprog, autoritet og manipulation:
Kancellisprog kan skabe autoritet. Kancellisprog kan facilitere en asymmetrisk relation ved hjælp af rolletildeling. Personen der anvender kancellisprog, definerer sin egen rolle som autoriteten, den andens rolle defineres som værende underordnet eller inferiør. Den asymmetriske relation facilitere manipulationen.
Kancellisprog anvendes typisk i juridisk sammenhæng eller administrative skrivelser. Sproget er karakteriseret ved, at være omstændeligt med lange sætninger og indviklet sætningsbygning, det er ofte autoriteter der benytter kancellistil. I manipulativ sammenhæng vil kancellisprog kunne anvendes til ”status spil”. Personen der anvender kancellisprog tildeler sig selv rollen som autoritet på den andens bekostning. Milgram´s forsøg benævnt “lydighedens dilemma” viser, at en autoritet kan intimidere forsøgspersoners integritet til, at give et medmenneske en dødelig strømstyrke. Manipulation ved brug af kancellistil, kan være et tveægget svær for manipulator. Da brugen af kancellistil kan virke opstyltet med risiko for, at manipulator kommer til at virke latterlig.
Autoritet og manipulation:
Sprog kan skabe autoritet, og autoritet kan udgøre en væsentlig faktor i manipulation. Psykologen Stanley Milgram har undersøgt betydningen af autoritet i forhold til, at adlyde ordre. Milgrams forsøg kendes også under betegnelsen ”lydighedens dilemma”. I forsøget er der 1) en autoritet i form af en forsøgsleder, 2) en forsøgsperson, og 3) en person (der er skuespiller) der sider i en elektrisk stol. Personen i den elektriske stol er skuespiller, og stolen er ikke tilsluttet nogen form for elektricitet. Skuespilleren spiller rollen som en person der får strøm, når forsøgspersonen får besked på at øge strømstyrken af forsøgslederen. Det viser sig, at 65% af forsøgspersonerne kan drives til, at tildele manden i den elektriske stol en strøm styrke, der ville være dødelig.

6) Manipulator som domptør
En domptør er en person der tæmmer og dressere vilde dyr. Manipulator kan anvende nogle af de samme metoder som domptøren. Grundprincippet er, at belønne den ønskede adfærd, og straffe den uønskede adfærd. Manipulator kan fx arbejde med stemmeføring, vredladenhed, beskyldninger og ord med bestemte konnotationer. (Konnotationer er implicitte, beslægtede og afledte betydninger af ord samt associationer og værdiladning) fx formuleringen ”fjern dig fra mit År syn”. Hvilket kan have en række afledte værdiladninger og associationer, samt en implicit rolletildeling med en asymmetrisk relation som mål.
Generelt straffes udsagn der undergraver muligheden for manipulation, det er fx afklarende og uddybende spørgsmål, supplerende information, forståelseskontrol, nuancering og detaljering. Samt realitetstestning af det som manipulator siger. Manipulator svare sjældent på de nævnte udsagn, og siger fx ”fjern dig fra mit år syn”. Manipulator ønsker at undertrykke de nævnte typer af udtalelser. Fx ved, at beskylde den anden for at være paranoid konspiratorisk, eller blive konfliktsøgende. Det kan bla. gøres ved vredladne svar, beskyldninger og overreaktion.
Manipulators formål er, at undertrykke de udspil fra andre, der undergraver manipulators mulighed for manipulation. Et andet væsentligt træk ved manipulator som domptør er, at skabe en asymmetrisk relation. Som domptør må man aldrig vise frygt eller underkastelse. Domptøren skal altid være den der bestemmer og ”sætter scenen”. Domptøren gør dette gennem stemmeføring, ordvalg og kropssprog. Formålet for manipulator er, at fjerne muligheden for at undergrave manipulators muligheder for at manipulere samt tilstræbe, at den anden ukritisk skal godtage og rette sig efter de præmisser som manipulator definere. De formål skjuler manipulator for andre.

7) Hemmeligholdelse og Manipulation
Manipulator kan hemmeligholde oplysninger, så realitetstestning ikke er mulig. Nævnte præmis vil være et advarselstegn vedr. manipulation. Hvis et par fx skal købe hus sammen, og den ene part ikke vil være åben om sine økonomiske forhold, så vil det være et faresignal. Almindelig praksis er, at de økonomiske forhold altid undersøges ved større investeringer, hvilket kræver gensidig åbenhed om økonomi. Mangel på åbenhed om økonomi ved fælles huskøb, vil ofte være et tegn på manipulation.

8) Marionetdukke for manipulator
Manipulator kan udøve vikarierende intimidering ved, at bruge en anden som marionetdukke. Manipulator manipulere sit offer til, at udføre intimidering mod tredje part. Manipulator definere den andens rolle ved, at udstikker retningslinjer for adfærd og replikker for “marionetdukken”. Marionetdukken skal herefter intimidere tredje part ved, at følge manipulators instruktioner.
Eksempel på vikarierende intimidering: Konteksten er, at manden har været på bil ferie med sit barn, som han har sammen med manipulator. Tidsrammen er således, at barnet afleveres på vejen hjem fra ferien. Manipulator har orkestreret afleveringssituationen på den måde, at hendes nye kæreste tager imod barnet. Scenen er sat således, at kæresten har fået en række replikker, som han skal formulere i afleveringssituationen. Manipulators kæreste er blevet tildelt rollen som den, der skal skælde ud over, at barnets tøj ikke er vasket og tørret ved afleveringen. Kæresten fremsiger pligtskyldigt de replikker som han har fået. Faderen til barnet forklare, at det ikke har været muligt, at aflevere barnets tøj i renvasket tilstand, da de er kørt direkte fra feriedestinationen og, at der har været betydelig forsinkelse pga. massiv kødannelse. Manipulators kæreste går hurtigt tør for de formfuldendte replikker, som han var blevet instrueret i at fremføre. Herefter fremtræder manipulators kæreste som intimideret, usikker og stammende, hvilket er hans sædvanlige måde at fremtræde på. Formålet med kærestens replikker var, at faderen til barnet skulle føle skyld over, at barnet ikke blev afleveret med renvasket tøj. Eller et forsøg på at intimidere X kæresten til at acceptere en asymmetrisk relation i forhold til manipulator. Manipulationsmanøvren vil også kunne anvendes til, at betvivle den andens forældre evne på et senere tidspunkt.
Ps. Situationen var iøjnefaldende på den måde, at manipulators kæreste, formulerede sig i overensstemmelse med manipulators ordvalg, sætningsopbygningen og fremførelse. Hvilket er markant afvigende fra kærestens vanlige modus operandi.

9) Uplettet fremtoning og statussymboler som skalkeskjul for manipulation.
Skalkeskjul er noget, der skjuler eller sløre den egentlige hensigt. Skalkeskjul er derfor hyppigt brugt i forbindelse med manipulation. Da essensen i manipulation netop er, at skjule den egentlige hensigt. Stein Bagger IT-Factory er et klassisk og offentligt kendt eksempel på skalkeskjul. Høj uddannelse, prestigefulde jobs og en upåfaldende og på overfladen venlig fremtoning, det kan benyttes som skalkeskjul for manipulation. Offeret kan tænke, at sådan et veluddannet og ordentligt menneske, må man da kunne have tillid til.
9.1) Partnervalg og manipulation
Man skal være sikker i sit partner valg, inden man får børn sammen. Det man skal være obs. på, er om man får indblik i det, der foregår bag facaden. Du skal være obs. på, om partneren er meget lukket i forhold til personlige forhold eller undgår, at du får indblik i de tanker og overvejelser som personen gør sig. Du kan lægge mærke til, om personen er åben og ærlig i forhold til uddybende spørgsmål og realitetstestning. En persons integritet afspejles i graden af stringent logisk sammenhæng, i det personen siger og gør, både på kort og på lang sigt. Det vil være et advarsels signal, hvis partneren meget hurtigt ønsker at få børn. Man skal have et tilstrækkeligt kendskab til hinanden, inden man får børn sammen, da børn gør det svært at bryde kontakten igen.
9.2) Et ønske om hurtig graviditet kan være tegn på manipulation.
En mand kan blive “fanget i et parforhold” hvis han bliver gravid med en kvinde. Det kan være et uheld eller manglende påpasselighed, det kan også være et element i manipulation.
Kvinden ønsker at blive gravid hurtigt, med den begrundelse, at hun gerne vil koordinere graviditeten med en venindes graviditet. Her bør alle advarselslamper blinke, det er altid en god ide, at lære hinanden ordentligt at kende, inden man stifter familie. Historisk set er der flere eksempler på kvinder, der forsøger at etablere et parforhold og eller at blive gravide med velhavende mænd for, at sikre sig en god forsørgelse. De kvinder omtales ofte som en “gold digger”.
Det følgende eksempel viser planlægning af manipulation over tid, samt hvor særpræget og spektakulært manipulation kan fremtræde. Der kan selvfølgelig indvendes, at der ikke er tale om manipulation, men det er nok næppe tilfældet.
Eksemplet er som følger: En kvinde har været partner med den samme mand siden gymnasiet. Kvinden fortæller at hun er gået fra manden, da han ikke ønsker at få barn med hende. Bruddet imellem de to ligger iflg. kvinden inden for det sidste ½ år. Kvinden er veluddannet med et godt job, og fremtræder som en der har styr på livet. Hun er nået til et tidspunkt i hendes liv, hvor hun ønsker at stifte familie, og hun ønsker at være gravid samtidig med hendes veninde. Kvinden bliver hurtigt gravid, hvorefter kravene stiger. Kvinden og mande søger fælles bolig, den proces åbner mandens øjne for, hvilken kvinde han har indladt sig med. Manden researcher efter ejerboliger, som de vil kunne købe sammen. Da der blev fundet et hus som parret overvejede at købe viste det sig, at kvinden ikke ønskede at være åben om hendes økonomi. Hun slog ud med armene og sagde, “det er da evident, at vi har råd til det hus”. Det kom aldrig til en konkret drøftelse af og indblik i den fælles økonomi, da kvinden ikke ønskede at give manden indsigt i hendes økonomi. Kvinden foreslog, at de skulle leje en stor villa på strandvejen, af venindens far. Der var tale om et meget stort hus på en yderst attraktiv beliggenhed, med en tilsvarende meget høj husleje. Kvinden kommenterede, at det var da ikke noget problem. Manden kunne jo bare betale lejen ud af hans formue. Manden kontaktede sin bank, med henblik på økonomisk sparring. Fra bankens side blev mandens bekymring bekræftet vedr., at der var tale om helt ublu krav fra kvindens side. Kvinden benyttede situationen til at bryde forholdet. Efterfølgende blev manden ringet op af kvindens far kl. 05 om morgenen, hvor kvindens far truede manden med, at hvis manden ikke efterkom datterens krav, så ville manden ikke komme til at se hans barn. Kvinden genoptog parforholdet til hendes tidligere kæreste fra gymnasietiden korttid her efter. Det er uklart om forbindelsen rent faktisk har været afbrudt imellem kvinden og hendes tidligere partner. Hvis relationen har været brudt, så har bruddet imellem de to været i en periode under et år. (I bakspejlet blev det klart) at kvinden er meget tilbageholdende med oplysninger og informationer om hende selv. Kvinden benytter en hver mulighed for at intimidere ofret, så uddybende og afklarende spørgsmål undgås. Kvinden fortæller, at hun kender en mandlig massør, der også vil være en mulig partner for hende. Partnerskabet er således en “take it or leave it” mulighed.
Kommentarer og hypoteser: Kvinden fik et barn, samt børnebidrag til barnet frem til barnets 18 år, samt genoptog parforholdet til sin oprindelige kæreste. Ofret skulle betale børnebidrag, og fik tilkendt noget samvær med barnet. Samværet med barnet blev løbende saboteret af kvinden de følgende 14 år. Kvinden manipulerede datteren til at bryde relationen til hendes far, da hun var 14 år, i forbindelse med, at faderen skulle have foretaget en mindre opperation. Det er uvist, om kvinden har ladet “massøren” tro, at han også er far til barnet, for på den måde at få børnepenge fra to mænd. Kvinden ønskede, at børnebidraget blev betalt uden at myndighederne blev inddraget. Ovenstående eksempel er en blanding af manipulation over tid og intimiderende adfærd. Det var indtrykket, at kvinden var konfliktsøgende i forhold til køb af fælles bolig for, at hun kunne afbryde forholdet og samtidig kunne “blame” den anden.
9.3) Retvisende indsigt og information vs. Manipulation
Retvisende indsigt og information er det første og største offer ved manipulation. Manipulation er karakteriseret ved at være fordækt, dvs. det modsatte af retvisende indsigt og information. Den præmis betyder, at beskrivelsen af konkrete eksempler på manipulation beror på tolkninger. Den usikkerhed der ligger i beskrivelsen og tolkningen af manipulative handlinger, giver manipulator mulighed for, at beskylde den andens tolkninger for at være paranoid konspirationsteori. Det giver manipulator mulighed for, at beskytte sig selv og samtidig intimidere den anden. Den mest effektive beskyttelse imod manipulation vil være, at man sikre sig retvisende indsigt og viden fra første færd og kontinuerligt i forhold til en mulig manipulator. Det er selvsagt vanskeligt, da man først skal have en mistanke om, at der er behov for at være påpasselig.

10) Intimidering og konflikt:
Hvordan er intimidering og konflikt relateret til manipulation? Til besvarelse af det spørgsmål, vil jeg benytte en metafor nemlig manipulator som “tryllekunstner”. Tryllekunst er en kunstart, hvor manipulation benyttes til underholdning. To af de klassiske virkemidler er røgslør og knald effekter. Røgslør og knaldeffekter har samme funktion som hhv. intimidering og konflikt. Intimidering og konflikt er ikke i sig selv manipulation, men fungere som katalysator for manipulationen.
10.1)
Intimidering og manipulation:
Når tryllekunstneren benytter røgslør, så tilsløres det der er bagved, hvilket muliggør tryllekunstnerens manipulation. Intimidering er grænseoverskridende adfærd der opfattes som et faresignal. Vi mennesker er genetisk kodet til, at fokusere på fare for at beskytte os. Når der stilles skarpt på et forhold, så bliver de øvrige elementer i stimulus feltet tilsvarende uskarpe, hvilket afspejles i vores bevidsthed. Manipulator benytter intimidering med det formål, at ofret ikke stiller skarpt på de elementer som manipulationen består af.
Man kender også dynamikken fra “billeder med synsbedrag” også kaldet kip billeder. Her ser man forskellige motiver afhængigt af hvad man fokusere på. Manipulator motiv for at benytter intimidering er, at påvirke ofret til at fokusere på bestemte elementer i stimulus feltet for, at fremhæve et budskab med det formål, at fjerne opmærksomheden fra nyttige og retvisende oplysninger i stimulusfeltet.
Konflikt og manipulation:
Knald effekten hos tryllekunstneren benyttes til at flytte publikums opmærksomhed fra et stimulus felt til et andet. Herved unddrages publikum den information der ellers ville have afsløret tryllekunstneren. Manipulator benytter denne dynamik til, at aflede offerets opmærksomhed fra nyttige og retvisende informationer, der vil kunne anvendes til at imødegå manipulationen. Manipulator kan benytte stærkt konfliktsøgende adfærd som “nødbremse”, hvis han hun vurdere, at der er risiko for blotlægning af manipulationen. Den konfliktsøgende adfærd udspiller sig oftest som projektion dvs., at offeret defineres som den skyldige og som den, der forårsager konflikten. Resultatet af den beskrevne dynamik er i overensstemmelse med manipulators motiv, som er at fjerne offerets opmærksomhed fra de retvisende oplysninger, der vil kunne afsløre manipulationen. Intimidering styre ofrets opmærksomhedsfokus hen på de informationer inden for det samme stimulusfelt som manipulator ønsker, hvorimod konflikt flytter ofrets opmærksomhed fra et stimulus felt til et andet.

Videoen illustrere effekten af intimidering

Videoen viser, at opmærksomhedsfokus kan styrres, så fokus rettes imod nogle informationer, på bekostning af fokus på andre informationer. Ved intimidering er den tendens formentlig langt mere udpræget. Det skyldes, at intimidering er grænseoverskridende, og opleves som en trussel imod ens integritet. Derfor vil intimidering være en effektiv strategi til, at fjerne et offers opmærksomhed fra en mistanke om evt. manipulation.
Konflikt adskiller sig fra intimidering ved, at intimidering er opmærksomhedsskift inden for et afgrænset stimulus felt. Hvorimod konflikt har det potentiale, at flytte opmærksomheden fra et stimulus felt eller emne, til et andet stimulus felt eller emne. Hvis en tilskuere på bagerste række i teateret smed et kanonslag, så ville alle tilskuerne formentlig vende sig om, hvorved de flytter deres opmærksomhed fra et stimulus felt til et andet. Hvilket er forskellen imellem intimidering og konflikt. i relation til manipulation. Konflikt fungere som manipulators “nødbremse” / “redningsplanke”.

11) Gaslighting og manipulation:
Gaslighting er en betegnelse for en form for manipulation der har til formål, gøre ofret usikker på sin egen dømmekraft. Formålet med gaslighting er, at bearbejde offeret på en måde, så offeret lettere vil kunne manipuleres. Begrebet Gaslighting er titlen på en film fra år 1944, hvor en af ofret i filmen bliver udsat for gaslighting. Gaslighting i filmen bestod i, at der blev skruede op og ned for gasbelysningen, ofret var ikke klar over, at hvad der skete, og blev usikker på egen dømmekraft. Personen i filmen der skruede op og ned for gasbelysningen havde de motiv, at bringe offerets tillid til egen dømmekraft i tvivl. Når tilliden til egen dømmekraft bliver reduceret, har offeret tilsvarende større tendens til, at blive mere autoritetstro. Offeret bliver på den måde lettere at manipulere. Når offerets tilliden til egen dømmekraft reduceres, så bliver det også tilsvarende lettere for manipulator at intimidere offeret.
Manipulation
12) Hvem bliver offer for en manipulator:
Det er ikke tilfældigt hvem der bliver offer for en manipulator. Manipulator vælger deres ofte ud fra deres konkrete motiver inden for områderne materielle og økonomiske interesser samt behov for anderkendelse og beundring. Oftest er der tale om en blanding af motiver der ses hos personer med narcissistisk manipulation eller manipulation som man ser hos personer med dys social personlighedsstruktur før hen kaldet psykopater. Manipulator søger de ofre, der 1) kan give manipulator det de ønsker, og 2) de personer der vil kunne manipuleres. Et eksempel på en persongruppe der kan være i risiko for, at komme i manipulators søgelys er ordblinde. her skal der skelnes imellem de ordblinde der bruger IT-hjælpemidler og dem der ikke gør. Dem der bruger IT-hjælpemidler er i mindre risiko sammenlignet med dem der bruger IT-hjælpemidler. Godtroende og autoritetstro mennesker er også i større risiko for manipulation. Læs evt. om ordblindhed. I modsætning her til der der personer, der i metaforisk forstand “altid læser det med småt”. Dem der spørger uddybende og laver realitetstjek, samt laver research og ikke tager noget for givet er i mindre risiko for at bliver offer for en manipulator. Her kan du læse om, hvordan man kan analysere relationer ud fra en analyse af sproget. Er du bekymret for, at du er i en relation hvor du bliver manipuleret, så kan du få hjælp hos en psykolog.
 
Artiklen er under udarbejdelse, derfor vil der løbende blive tilføjet nye afsnit.