Samtale og samtalefærdigheder kan øge den gensidige forståelse

Samtale er som at sejle på et oprevet hav, hvis man ikke aflæser bølgerne og vinden, så kulsejler man, og man når aldrig sit mål. Samtale er afgørende i parforhold og i parterapi. I parterapi fokuseres der både på de konkrete udfordringer som parret præsentere, samt parrets indbyrdes kommunikation, både i parforholdet og i parterapien.

I parterapi beskæftiger man sig med 1) Parrets bogstavelige, ordrette og konkrete formulering af deres udfordringer og problemer og 2) Parrets sproglige- og kommunikative- færdigheder og udvikling af disse. Det betyder, at parret skal lære, at kommunikere om deres indbyrdes kommunikation, hvilket kaldes metakommunikation, samt analyse af sproget kaldet samtaleanalyse. I parterapi er det primære formål, at kvalificere parrets sproglige færdigheder. Da det er en forudsætning for, at kunne hjælpe parret med deres udfordringer og problemer, samt yde hjælp til selvhjælp.
Parterapi indebær således en dobbelt udfordring der består af, 1) det terapeutiske arbejde med den bogstavelig og ordrette betydning af de konkrete formuleringer vedr. parrets udfordringer og problemer, og 2) det terapeutiske arbejde med Samtaleprocessen, der fokusere på metakommunikation og samtaleanalyse.

Psykolog Silkeborg
Torben Lehm

Samtale-processen i parterapi

Parterapi kræver fleksibilitet, både hos parret og terapeuten. Da den terapeutiske proces kræver, at parterne kan skifte fokus fra de problemer som parret sætter ord på, over til samtaleprocessen og tilbage igen. Terapien tager afsæt i det parret ønsker hjælp til, terapeuten stiller uddybende og analyserende spørgsmål, og reflektere sammen med parret osv. I den proces, bliver parrets utilstrækkelige sproglige færdigheder ofte tydelige for terapeuten. Den videre terapeutiske proces kræver, at parret også bliver bevidst om deres sproglige udfordringer. Det sker ved, at de sproglige udfordringer bliver udpeget for parret, så parret kan arbejde med disse i terapien. Her er det vigtigt for parrets udbytte af parterapien, at de samarbejder i den proces, og er villige til at udvikle deres sproglige færdigheder. Parret skal tilegne sig de nødvendige sproglige færdigheder, da det i modsat fald bliver vanskeligt, at løse de problemer som parret ønsker hjælp til.
Parterapi er hjælp til selvhjælp hvilket betyder, at parret aktivt skal arbejde med deres sproglige udfordringer, både i parterapien og imellem parterapierne.

Sproglige færdigheder i parterapi

Et afgørende formål i parterapi er, at arbejde med de sproglige færdigheder der er nødvendige for, at løse de problemer som parret ønsker hjælp til. De sproglige færdigheder er de kommunikative værktøjer og brugen af de værktøjer, der muliggør en målrettet og konstruktiv dialog vedr. parrets udfordringer og problemer. De sproglige færdigheder er også en forudsætning for, at løse og eller forebygge fremtidige problemer. Hvorfor er sproglige færdigheder vigtige? Kommunikation handler om udveksling af budskaber og informationer i menneskelige relationer, på den måde er kommunikation et middel til et mål. En tysk håndværker formulerede “Das Werkzeug ist die halbe Arbeit” “værktøjet er det halve arbejde”, man skal både kunne vælge det rigtige værktøj, og kunne bruge værktøjet. I parterapien lære man at vælge de kommunikative redskaber, og lære at bruge de kommunikative redskaber, hvilket samlet set kaldes kommunikative færdigheder.
Kommunikation er et langt bredere begreb end samtale, i parterapi er det den samlede kommunikation der arbejdes med. For at arbejde med kommunikation er det nødvendigt, at kunne kommunikere om kommunikationen hvilket kaldes metakommunikation eller samtale om samtalen. I parterapi taler man om den kommunikation der udspiller sig i parterapien og i parforholdet. Det kræver, at man kender de relevante begreber inden for metakommunikation og samtaleanalyse for, at kunne arbejde med de sproglige elementer og dynamikker i parforholdet og parterapien.

Hvad er en god samtale?

En god samtale, er en samtale der opfylder sit formål. Derfor må man først gøre sig klart, hvad man ønsker at opnå med samtalen. Emma Gad har skrevet om, hvordan man konversere i bogen “Takt og tone” der udkom i 1918. Formålet med Emma Gads bog var, at formidle hvordan man konverserede efter datidens normer og værdier i det bedre borgerskab. En god samtale i et parforhold og i parterapi indebær, at man 1) lære de sproglige færdigheder, så man 2) kan afhjælpe de problemer og udfordringer som parret søger hjælp til.

Bevidsthed om sprogprocessen

Det er de færreste der er bevidste om, hvordan man taler sammen, det der kaldes samtaleprocessen. Det ses i sproglige fejltrin, som fx talemåden “det ligner at…” hvilket er en sproglig fejlagtig formulering. Det hedder “det ser ud som om …”. Hvorfor er bevidsthed om sprogprocessen vigtig? Manglende sproglig bevidsthed vanskeliggør en god kontakt i parforholdet, da den vanskeliggør forståelseskontrol parterne imellem. Der er en gruppe af mennesker der har “Alexithymi”, hvilket betyder mangel på ord for følelser. (Afsnittet om Alexithymi er endnu ikke udarbejdet.

Elementer i en samtale

Samtalens struktur består af en række samtaleelementer. Der er fx opstart af en samtale, det kan indebære vurdering af “konteksten” og aflæsning af kropssprog. Samt vurdering af muligheden for en samtale og stillingtagen til, om det skal forsøges at starte en samtale. En almindelig manøvre er “small talk”, der fungere som en implicit forespørgsel vedr. ønske om sproglig udveksling. Herefter følger ofte en “forhandling” vedr. valg af samtaleemne.
Når forhandlingen af samtaleemne bære frugt, føre det til den “røde tråd i samtalen”. Den røde tråd er det emne eller tema, som parterne taler om. Den røde tråd eller samtaleemnet består af en række under elementer. Fx Taleture: En taletur er. når samtalens parter skiftes til at sige noget. En taletur består typisk i, at et budskab formuleres og “adresseres” til samtalepartneren og, at samtalepartneren respondere med en taletur. Taleturene skal følge “den røde tråd i samtalen”, og være “adresseret” til samtalepartneren, så samtalepartneren kan biddrage til videreførelsen af samtalen. Afslutning: endelig er der afslutningen af samtalen. Her kan man have samtalens formål for øje. Alt efter samtalens formål, kan det være en opsummering, eller “tak for en hyggelig samtale” osv.

Emneskift

Der kan skiftes fra et emne eller (rød tråd i samtalen) til et andet andet emne. Det kan gøres på flere måder. I metakommunikation benævnes det “meta-spring”. Personen der ønsker at skifte emne, præger samtalen ved, at gå uden for samtalens ramme med det formål, at “genforhandle” samtalens indhold. Dvs. at metakommunikere om samtalens indhold. Emne skift kan også foregå ved, at bestemte elementer i samtalen vægtes med det formål at skifte emne. Andre gange skiftes der blot emne. Der er således flere måder man kan skifte emne på, måden man går det på har betydning. Der er den respektfulde måde, hvor den anden part inddrages. Der kan også skiftes emne med det formål, at slippe for at tale om noget ubehageligt.

Turtagning i en samtale

Turtagning eller taletur betyder, at man skiftes til at sige noget i en samtale. En taletur formidler et budskab med det formål, at modtageren forstår budskabet. Hvis der formuleres flere budskaber i en og den samme taletur, så kan det medføre problemer i dialogen. Modtager kan være i vildrede mht., hvilket af de to budskaber vedkommende skal forholde sig til først. Når personen så formulere en taletur som respons til et af de to budskaber fra afsender, så kan den anden føle sig tilskyndet til at svare på taleturen. Det budskab der ikke adresseres tager fokus, og undergraver kontakten imellem samtaleparterne. “Gambitter” er ord og fraser der bruges til at regulere turtagningen i en samtale. Man kan fx sige “og”, hvis man mangler supplerende oplysninger. Eller sige “hvad mener du med…?” hvor man giver taleturen til bage, med uddybning for øje osv.

Forståelseskontrol

Forståelseskontrol handler om, at man sikre sig en “korrekt” forståelse af de budskaber der udveksles. For at sikre en “rigtig” forståelse, må der kun være et budskab i hver taletur. I modsatfald vanskeliggøres forståelseskontrollen. Hvis der er tvivl om forståelsen af budskabet, så må afsender eller modtager sikre sig, at budskabet er forstået korrekt kaldet forståelseskontrol.
Forståelseskontrol foretages ved uddybende spørgsmål fx “kan du sige noget mere om det?” Når du siger …?, skal jeg så forstå det på den og den måde…? Det kan også være afklarende at spørge til nuancer og detaljer for, at forstå den anden “rigtigt”. Forståelseskontrol kræver, at man er villig til at lytte til den anden, og har et reelt ønske om at forstå den andens budskab som han hun har ment det. Forståelseskontrol går begge veje, der er ikke kun modtager af et budskab der skal sikre forståelseskontrol. Afsender af budskabet kan også lave forståelseskontrol, og fx spørge, hvordan forstår du det jeg har sagt?

Hvad er følelser?

Følelser har stor betydning i en familie sammenhæng og i de nære relationer, følelser kan også være centrale i arbejdslivet fx ved stress. Men hvad er følelser? En følelse er et signal om, at der er noget vigtigt og betydningsfuldt, som personen skal forholde sig til. Det er personen selv, der skal analysere og reflektere sig frem til, hvad der har forårsaget følelsen, og hvordan personen skal håndtere den situation, der har forårsaget følelsen. Hvis man handler ureflekteret på en følelse, kaldes det en affekthandling. Er følelserne forårsaget af det relationelle, så er de sproglige færdigheder afgørende for, at håndtere følelserne konstruktivt. Personen skal sikre sig, at han / hun har forstået situationen rigtigt med fx forståelseskontrol og realitetstestning. Hvilket kræver sproglige færdigheder til informationsindsamling og hypoteseafprøvning osv. Følelseshåndtering: Følelser er en reaktion på de omstændigheder, der aktivere følelsen. Man har ikke direkte indflydelse på reguleringen af følelser, men i mange tilfælde har man indflydelse på de omstændigheder der aktivere følelserne. Når årsagerne til følelserne reguleres, så reguleres den følelsesmæssige respons tilsvarende.

Er samtalefærdigheder nødvendige?

Hvorfor er det let at tale sammen i nogle typer job? og svært at tale sammen i nære relationer fx familien? Det kræver forskellige samtalefærdigheder, at kommunikere i de to kontekster. Forestil dig en skala fra det “Entydige og konkrete til det” —– “Flertydige og abstrakte“. Typiske jobs hvor entydig og konkret kommunikation er almindelig er inden for ingeniør faget og IT området med flere. Hvorimod samtale om Flertydig og abstrakte forhold typisk er nødvendig i familien og andre nære relationer. Mere generelt kan man sige, at i de relationer hvor man forholder sig til det følelsesmæssige er det nødvendigt, at kunne kommunikere om flertydige og abstrakte forhold. Det er især de følelsesmæssige dynamikker i dine relationer hvor det er nødvendigt, at kunne mestre de sproglige færdigheder, der omtales i nærværende artikel.

Følger af sproglig uformåenhed

Hvis man leder efter ordene og ikke rigtigt ved hvordan man skal formulere sig, samt er usikker på den andens reaktion i situationen, så kan man holde sig tilbage og blive fåmælt og føle sig afmægtig. Den reaktion forekommer oftere i situationer der kræver, at man magter flertydig og abstrakt kommunikation. Situationen tilspidses yderligere, hvis der er kraftig følelsesmæssig frustration og meget på spil. En sådan situation kan give en oplevelse af afmagt og kontroltab, hvilket øger risikoen for en verbal affekthandling. Hvis man i afmagt tyr til ironi og metafore så øges risikoen for fejltolkning og så kan situationen hurtigt eskalere til en konflikt.

Vejvisere og stikord i samtalen

Vejvisere, stikord eller overskrift i en samtale bruges til, at spore samtalepartneren ind på, hvad man ønsker at tale om. Det kan give nogen forvirring, hvis samtalepartneren ikke får en overskrift på hvad samtalen skal handle om. Man kan fx spore den anden ind på hvad der skal tales om ved, at nævne tid og sted samt et præciserende stikord. Det kan fx være 1) det du sagde her i går ude i køkkenet vedr. …? 2) Jeg tror jeg misforstod det du sagde. Her præcisere man tid og sted, så samtale partneren får et stikord til emnet og konteksten. 3) Formålet med at genoptage samtalen formuleres også “jeg tror jeg misforstod det du sagde” vedr. Med afsæt i punkt 1, 2 og 3 sættes scenen til, at lave forståelseskontrol. Denne fremgangsmåde sender samtidig det implicitte budskab, at man er interesseret i at forstå den anden rigtigt.

Konnotationer

Konnotationer er blandt andet betydningsnuancer som et ord eller begreb kan have, udover den gængse definition af begrebet. Konnotation kan indebære associationer og værdiladninger og andet. Ord og begrebers konnotationer åbner derfor mulighed for tolkning. et betyder, at forståelseskontrol er et centralt element i en samtale, når samtaleparterne skal sikre sig, at de forstår hinanden på en retvisende måde. Det indebær blandt andet, at samtaleparterne sikre sig, at den gensidige forståelse af retvisende. På den baggrund er det oplagt, at der er behov for forståelseskontrol, og i den sammenhæng behov for nuancering, differentiering og opmærksomhed på detaljerne i samtalen.

At have ordet i sin magt

At kunne formulere sig eller være god til at føre en samtale på en gensidig respektfuld måde, er afgørende for et godt parforhold. Ordvalget er væsentligt i en parforholdsrelation, og centralt at have en bevidsthed om, da ord og begreber hver i sær har en række konnotationer. Derfor er det vigtigt, at have et stort ordforråd, og kende synonymer og relaterede begreber. Et tænkt eksempel: Konen siger svigermor kommer måske på søndag. Manden kan fx svare 1) ved du hvad chancen er for, at svigermor kommer 2) hvad er sandsynligheden for, at svigermor kommer eller 3) Ved du hvad risikoen er for, at svigermor kommer på søndag. Det er selvsagt ikke lige meget hvad manden svare. Det forskellige ordvalg har væsentligt forskellige konnotationer. Det tænkte eksempel er formuleret ud fra, at overdrivelse fremmer forståelsen. Konnotationerne ved de ord og begreber der vælges, er oftest mere subtile og mindre tydelige end i nærværende eksempel.

Kontakt i samtalen

Kontakt i samtalen handler om at blive set og hørt. Flertallet ønsker en god og kærlig kontakt til sin partner, men hvad opnår man det? Der er forskellige kategorier der har betydning for en god kontakt. 1) Hvordan vægtes hensynet til partneren, i forhold til sig selv? Som englænderne siger “Hapy Wife hapy life” Glad kone lykkeligt liv. 2) Gensidig opmærksomhed og interesse er en forudsætning for en god kontakt til sin partner 3) Omfanget af en positiv nuanceret og detaljeret metakommunikation 4) Åbenhed, transparens og imødekommenhed er afgørende ingredienser i en god kontakt til sin partner.

Symmetrisk relation og ligeværd

Talemåden “alle er lige” efterfølges ofte af talemåden “nogen er mere lige end andre”. Hvad betyder det så i et parforhold, og i parrets gensidige kontakt? Jeg hørte en spøgeful formulere, at i hans ægteskab der fik konen lov at bestemme alt det de var enige om, og der skulle selvfølgelig være balance i parforholdet, så måtte han jo bestemme resten. Den formulering er af indlysende grunde ikke udtryk for en symmetrisk relation eller ligeværd.
Formuleringen adressere begrebet rolletildeling. Havde der været tale om en asymmetrisk relation i mandens favør, så ville en sådan formulering have været nedrig og ondskabsfuld. Ordvalget spøgeful er valgt fordi konen i forholdet er skåret godt for stemmebåndet og på ingen måde holder sig tilbage for at give igen. Den kontroversielle formulering med smil på læben, adresserede parrets bevidsthed om og eksplicitte åbenhed vedr. deres indbyrdes relation. I faget drama kender man udtrykket “status spil” inden for disciplinen teatersport. Her arbejdes der bevidst og aktivt med rolletildeling for, at skabe en asymmetrisk relation. Pointen med inddragelse af ovenstående er, at påpege muligheden for, at arbejde bevidst med kommunikationsprocessen generelt og specifikt i forhold til ligeværd og kontakt i et parforhold.

Samtaleemner og indsigt

Det er 1) lettest at starte og føre en samtale, hvis du har stor viden og indsigt i et emne. 2) Ved et mindre viden om og indsigt i et emne, så kan man koble sig på en eksisterende samtale, og hvis ens viden og indsigt er minimal, så kan biddraget til samtalen oftest kun række til aktiv lytning og enkelte spørgsmål. Hvad skal man tale med en partner om? Der er mange emner man kan tale om, de gængse kan fx være fodbold, håndbold, biler, arbejde, hus og have osv. I parforholdet er det ofte børnene og hverdagens gøremål man taler om. Evnen til at samtale er ikke kun afhængig af specifik viden vedr. konkrete emner. Evnen til samtale er også afhængig af de mere generelle samtalefærdigheder man har. Det er fx evnen til metakommunikation, spørgeteknik, nuancering og differentiering og detaljer.

Rolletildeling:

Rolletildeling og symmetri i en samtale. Prækisser i en samtale, kan også omhandle rolletildeling. Hvis den ene part har den præmis, at vedkommende er den vidende om et emne. Så kan rollefordelingen eller måden scenen sættes på, medføre problemer i samtalen, hvis den anden part i realiteten ved mere om emnet. Eller hvis den anden part ønsker en samtale baseret på en symmetrisk relation.
Behov og gensidige forventninger: Parternes behov og forventninger kan være afsæt til, at tildele den anden part en bestemt rolle. I forrige århundrede tog ligestillingen imellem kønnene fart. Hvilket fremgår af Danmarks statistik om emnet. Den rettighedsbestemte magtbalance kønnene imellem afspejles også i kommunikationen. I det omfang der er rettighedsbestemte forskelle kønnene imellem, så vil de rettigheder og mangel på samme afspejle sig i en højere eller mindre grad af symmetri i kommunikationen imellem mænd og kvinder. Nu om dage taler man fx om glasloftet, der handler om forskellene imellem mænd og kvinder mht. avancement i arbejdslivet og politisk indflydelse. I parforholdet kan der være flere behov og forventninger, der spiller ind på symmetrien i dialogen.

Præmisser i en samtal

En præmis kan fx være, at følelser har sandhedsværdi. Det ses ved personer der siger, at tingene er således, “fordi jeg siger det”. Hvilket kendes fra holdningen til børn i 1950erne. Der tages ikke højde for, at følelser både kan være retvisende og vildledende samt, at følelser er at betragte som overskrifter. Følelser har samme funktion som vejviser og stikord i en samtale. De sætter scenen- og giver et stikord til hvad samtalen skal handle om. Årsagerne til følelserne skal nuanceres og detaljeres for, at få en retvisende forståelse af, hvad der forårsagede følelsen.

God vilje eller ond hensigt

Der er en gruppe af “gode mennesker”, for hvem sproglige kompetencer ikke er deres komfort zone. De mennesker kan af forskellige grunde få behov for, at tilegne sig sproglige kompetencer. Fx kan sproglige kompetencer forbedre kontakten i relationen til konen og børnene. Hvis de sproglige kompetencer ikke er ens komfort Zone, så kan man være i risiko for manipulation af kyniske personer. Der er også en gruppe af mennesker, der af “ond hensigt” tilstræber skjulte dagsordener og undgår transparens (gennemsigtighed), for egen vindings skyld på andres bekostning. De mennesker kan også fremtræde som sprogligt uformående. Det er selvsagt vigtigt, at skelne imellem de to typer mennesker. For at komme en forståelse nærmere, kan du læse nærværende artikel samt min artikel vedr. manipulation. Du kan også læse min artikke om analyse af relationer.
Suge snabel og manipulation: Er din samtalepartner en suge snabel eller generøs og givende? Suge snabel og manipulation handler om, at den ene part i et forhold udnytter den anden for egen vindings skyld, på den andens bekostning. Der er to former for manipulation, i praksis er det oftest en blanding af begge typer af manipulation hos samme person. 1) Den Narcissistiske manipulation er karakteriseret ved følelsesmæssig udnyttelse 2) Den “psykopatiske” type / dyssocial personligheds struktur er præget af manipulation med fokus på økonomisk og materiel udnyttelse af offeret.

Misforståelser og konflikt

Det er almindeligt, at misforståelser kan føre til konflikter. Derfor er forståelseskontrol vigtigt, men ikke nødvendigvis tilstrækkeligt. For tidlige konklusioner og generaliseringer kan føre til konflikt. Det er vigtigt, at man forholder sig undersøgende og udforskende til den andens udsagn. Ved risiko for misforståelser er det vigtigt, at man formulere sig klart og tydeligt. Man skal ikke bruge ord, begreber og vendinger, der er flertydige og kan gøres til genstand for tolkning. Metafore og formuleringer i generelle vendinger skal derfor undgås. Det er en fordel at formulere sig præcist, entydigt og konkret, og man skal undgå flertydige og abstrakte formuleringer. Konflikt reduktion fremmes ved, at parterne hver i sær tilstræber at lytte til den anden, med afklaring og forståelse for øje. Ordvalget er væsentligt, da et ord eller begrebs konnotationer kan øge et konfliktpotentiale. Konnotationer betyder ordets bibetydning, associationer og eller værdiladning.

I parterapien kan relations analyse være konstruktivt, læsning vedr. manipulation kan i nogle tilfælde også være relevant.